top of page
Forfatters billedeClaus Hansen

Digital dannelse: En kerneopgave for fremtidens skole

I dag vokser børn og unge op i en verden, hvor teknologi er uundgåelig. Smartphones er med fra første skoledag, tablets er en fast del af undervisningen, og sociale medier fylder i fritiden. Men midt i denne teknologiske fremmarch har vi som samfund overset én vigtig ting: At give vores børn de færdigheder og den kritiske forståelse, de behøver for at navigere trygt, oplyst og sikkert i en digital verden.


Digital dannelse

Mistrivsel, skolevægring og ensomhed blandt børn og unge stiger, og en stor del af udfordringen kan spores tilbage til deres forhold til teknologi, særligt brug af sociale medier synes at spille en stor rolle i denne problematik. Børn og unge har fri adgang til værktøjerne, men ikke lært, hvordan de skal bruges. Nu er det tid til at tage ansvar og handle – for deres skyld og for fremtidens.

 

Teknologiens dobbelte rolle

Teknologi er hverken god eller ond. Den kan være fantastisk, og åbne døren til læring, kreativitet og fællesskab. Men den kan også blive en kilde til skærmafhængighed, isolation og misinformation. Det afhænger af, hvordan vi vælger at bruge den – og det er her, skolen bør spille en langt større rolle.


I dag er teknologiforståelse kun et valgfag for de ældste klasser i folkeskolen. Navnet alene lyder tørt og teknisk, og det afspejler ikke den virkelighed, eleverne befinder sig i. Mange børn og unge lever store dele af deres liv online, men får ingen systematisk undervisning i, hvordan de kan forstå og færdes i en digital verden på en sund og meningsfuld måde.


Fra valgfag til grundsten

Vi bør gøre digital dannelse til en fast del af undervisningen fra de første skoleår. Børnene skal lære at stille kritiske spørgsmål til det, de møder online, og forstå, hvordan algoritmer og kunstig intelligens påvirker deres digitale liv. De bør lærer om både muligheder og faldgruber på nettet.Hvor god ville du være til at regne, hvis du aldrig havde haft matematik? Eller til at læse og skrive, hvis dansk ikke var en fast del af skoleskemaet? Den verden, vi sender børn og unge ud i, kræver digitale kompetencer på et niveau, vi burde have reageret på for længst.

 

Den digitale balance

Det handler dog ikke kun om teknologien i sig selv, men også om at finde balancen mellem det digitale og det fysiske. I dag ser vi, hvordan skærmene fylder mere og mere, mens de fysiske relationer bliver tilsidesat. Skolen har en vigtig rolle i at genoprette denne balance. Vi bør inddrage de unge og sammen skabe sunde alternativer. De unge er en del af både udfordring og løsning, og med fælles ejerskab på disse kommer vi længst.


Vi skal lære børnene at bruge teknologi som en styrke – som et middel til at forstærke fællesskaber, samarbejde og læring. Samtidig skal vi være modige nok til at sætte grænser, så skærmene ikke erstatter nærvær og fysisk samvær. Og vi skal i denne proces huske vi har med en generation at gøre, som ikke har oplevet en verden uden smartphones og internet. De har brug for hjælp og støtte til de meningsfulde og sunde alternativer.

 

Fremtidens ansvar

At integrere digital dannelse i skolen kræver mere end gode intentioner. Det kræver politisk handling og strategiske prioriteringer. Politikerne har et ansvar for at sikre, at vores uddannelsessystem ikke kun tilpasser sig teknologien, men også lærer eleverne at mestre den.


Hvis vi virkelig ønsker at ruste de kommende generationer til et meningsfuldt liv i samspil med en digital verden, skal vi tage handling nu.

Skolen er det sted, hvor vi kan gøre den største forskel. Det er her, vi kan lære børn og unge at finde balancen mellem skærm og samvær, mellem det digitale og det fysiske, og mellem mulighederne og faldgruberne ved teknologi. Uden dog at se bort fra at forældrene også spiller en stor rolle i denne proces.

Det er tid til at handle. For børnene, for fællesskabet og for vores fælles fremtid.

 

Comments


bottom of page